VVM-bekendtgørelsens bilag 3

Kriterier, der skal anvendes ved vurderingen af, om et anlæg kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

1. Anlæggets karakteristika
Anlæggets karakteristika skal især anskues i forhold til:

• anlæggets dimensioner
• kumulation med andre projekter
• anvendelsen af naturressourcer
• affaldsproduktion
• forurening og gener
• risikoen for uheld, navnlig under hensyn til de anvendte stoffer og teknologier.

2. Anlæggets placering
Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan blive berørt af anlægget, skal tages i betragtning, navnlig:

• nuværende arealanvendelse
• naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området
• det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder:

1. vådområder
2. kystområder
3. bjerg- og skovområder
4. reservater og naturparker
5. Vadehavsområdet
6. områder, der er registreret, beskyttet eller fredet ved national lovgivning, EF-fuglebeskyttelsesområder og habitatområder.
7. områder, hvor de fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet
8. tætbefolkede områder
9. vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk synspunkt.

3. Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning
De potentielle væsentlige virkninger af anlægget skal ses i relation til de kriterier, der er anført under 1 og 2 ovenfor og navnlig under hensyn til:

• påvirkningernes omfang (geografisk område og omfanget af personer, der berøres)
• påvirkningens grænseoverskridende karakter
• påvirkningsgrad og -kompleksitet
• påvirkningens sandsynlighed
• påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet.